Sommerlejr 2021
Ankomst søndag den 25. juli kl. 14.00 - afrejse fredag den 30. juli ca. kl. 11.
Nye medlemmer er også meget velkomne. Det koster 100 kr. pr. person i medlemskab plus selvfølgelig prisen for at deltage i lejren.
Programmet har ’Vild mad’ som det overordnede tema og byder både på sanketure, bålmad, kano- og kajaksejlads, krible-krable, klatring, lejrsang ved bålet og en vikingedag.
Der bliver også mulighed for en ekskursion ud til et af områdets seværdigheder f.eks. Stevns Klint, Skovtårnet ved Haslev, Borgcentret i Vordingborg eller Faxe Kalkbrud.
Forplejning er inkluderet i deltagerprisen. Tag selv med, hvis du har brug for helt specielle varer, som ikke kan købes i normale supermarkeder.
Overnatning foregår i dit eget telt eller indenfor i naturskolens lokaler (en madras på gulvet). Du kan også låne en hængekøje hos naturskolen. Tag selv sovegrej med - liggeunderlag, lagen og sovepose eller dyne.
Der er to køkkenansvarlige, men vi hjælper alle sammen lidt til ved at tage et par "tjanser" i løbet af lejrens dage.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 25. juli 2021 kl. 14:00 til fredag d. 30. juli 2021 kl. 10:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 24. juli 2021 kl. 12:00
Sted
Dybsø Naturskole
Dybsøvej 66
4700 Næstved
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Landsforeningen Natur & Ungdom bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser