Hop til hovedindholdet

Landsforeningen Natur & Ungdom logo

Friluftsfører uddannelse


Dato og tid

Fredag d. 19. marts 2021 kl. 18:00 til søndag d. 21. marts 2021 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 1. marts 2021 kl. 09:00

Sted

Klostermølle, Klostermøllevej 48a, 8660 Skanderborg Klostermølle
Klostermøllevej 48a
8660 Skanderborg

Friluftsfører uddannelse


Arrangementsbeskrivelse

Kunne du tænke dig at lære noget mere om friluftslivet glæder og få erfaring med turledelse? At blive kvalificeret og inspireret til friluftsliv på den fede måde? Så tag med på Natur & Ungdoms nye Friluftsfører-uddannelse, undervejs i forløbet kommer du til at få muligheden:

  • Sove ude mindste 10 nætter
  • Få instruktør niveau i havkajak IPP2 og I1
  • Turleder i kano Sikkerhedskurset
  • Førstehjælp med fokus på vandsport og friluftsliv
  • Erfaring med basis friluftsliv
  • Deltage på to kanoture, 2 havkajakture og en basis friluftsweekend

Formål

At højne friluftsaktivitetsniveauet i N&U, samt sikre en vis kvalitet og sikkerhed blandt vores aktive i foreningen. Friluftsliv og friluftsaktiviteter virker til at være mere attraktiv blandt de unge 13 – 20 årige og på sigt kunne det være rigtig spændende at lave en tilsvarende uddannelse for den målgruppe. Efter gennemførsel af uddannelsen vil deltagerne kunne:

  • Undervise i Havkajak på begynderniveau
  • Stå for sikkerheden i forhold til kanoaktiviteter på flad vand
  • Planlægge og gennemfører friluftsaktiviteter for andre
  • Tage ansvaret for andre på en friluftstur
  • Sikre at deltagerne får dækket deres basale behov
  • Fungere som inspiration og igangsætter i klubberne

 

Kursusindhold

 

Kursus 1 - Basis Friluftsliv

Basis friluftsliv – med fokus på friluftsliv på den fede måde. Kursus 1 vil danne friluftsgrundlaget for de næste kursusgange. Vi skal arbejde med:

  • Hvad er Friluftsliv? Hvad er friluftsaktiviteter?
  • Hvordan dækker vi de basale behov, varm, tør, mæt og et sted til følgerne
  • Tur efter evne princippet
  • Håndtering af skærende redskaber som økse og knive
  • Overnatning i det fri – hvilken muligheder er der?
  • Førstehjælp når vi er ude + vandsportsførstehjælp
  • Planlægning af basis friluftsliv til næste tur – mad, grupper, overnatning osv.

Efter kursus 1 er ovre vil vi have gennemgået nogle praktiske færdigheder og haft nogle “teoretiske” snakke om hvad friluftsliv er og hvad det kan gøre ved os mennesker.

Dato: 19 - 21 Marts 2021

Sted: Klostermølle

Kursus 2 - Sikkerhedskursus Turkano

Kanotur med undervisning og afprøvning af basis friluftsliv i praksis. Kanoturen vil sammen med næste kanomodul danne grundlaget for Sikkerhedskursus i kano, som er det niveau man som minimum skal have for at kunne tage andre med på vandet.
Vi skal arbejde med:

  • Sikkerhedsinstruks
  • Padleteknik i kano
  • Pakning og trimning af kano på tur
  • Turmuligheder i DK
  • Basis friluftsliv i turperspektiv
  • Planlægning af basis friluftsliv til næste tur – mad, grupper, overnatning osv.

Efter kursus 2 er ovre vil vi have gennemgået praktiske og teoretiske færdigheder i kano, udfærdiget Sikkerhedsinstruks til brug i virkeligheden. Afprøvet vores basis friluftsfærdigheder i en turkontekst.

Dato: 7 - 9 maj 2021

Sted: Tilgår

Kursus 3 - Turledelse Turkano

Kanotur med fokus på rutinering af sidste kursus og sikkerhed på vandet. Dette modul vil have fokus på sikkerhed, både i form af aktiv turledelse og redninger.

  • Aktiv turledelse – både på land og til vands
  • Forskellige former for redninger – solo og makkerredninger.
  • Træksystem og flådedannelse
  • Friluftsliv og kano
  • Planlægning af basis friluftsliv til næste tur – mad, grupper, overnatning osv.

Efter kursus 3 er ovre vil deltagere kunne bevæge sig fra begynder til turleder i kano på fladt vand og med en bedre forståelse for de udfordringer, samt muligheder der forbundet med turkano som redskab.

Dato: 4 - 6 juni 2021

Sted: Tilgår

Kursus 4 - Havkajak IPP2

Havkajak – IPP2. Begynderkursus i havkajak, men som en friluftstur. Målet for weekenden er at få afprøvet basisfriluftsliv, havkajak og kystfriluftslivet som en mulighed. Dette modul vil have fokus på det basale havkajakteknik som tur.

  • IPP 2 pensum – som er det mest grundlæggende niveau i kajakken med effektive skadesforebyggelse tag og redninger i fokus
  • Friluftslivet fra en kajak og på kysten
  • Planlægning af basis friluftsliv til næste tur – mad, grupper, overnatning osv.

Efter kursus 4 vil deltagerne have fået kendskab til det mest grundlæggende i kajakken og det at være på tur fra/med kajakken og de muligheder det giver langs vores mange kilometer kyststrækning.

Dato: 25 - 27 Juni 2021

Sted: Sydfynske øhav eller en jysk fjord

Kursus 5 - Havkajak Instruktør 1 og afslutning

Havkajaktur med fokus på undervisning til Instruktør 1 undervejs. Undervisning vil foregå som en del af en kajaktur, hvor vi skal overnatte ud fra kajakken. Dette modul vil have fokus på undervisning, finere kajakteknik og begyndende turledelse.

  • Gennemgang af pensum til Instruktør 1 – som er første skridt på instruktørvejen.
  • Begyndende forståelse for undervisning og turledelse under de rette forhold.
  • Friluftslivet og turledelse fra en kajak, hvad kræver det.
  • Afsluttende kursus, måske en lille fest og bevisoverrækkelse.

Efter kursus 5 er du uddannet Instruktør 1 i havkajak og har i alt haft 10 overnatninger ude, enten som deltager eller “turleder”. Du vil nu kunne tage ansvaret for andre på tur, kunne planlægge og gennemfører en friluftstur på den fede måde!

Dato: 20 - 22 august 2021

Sted: Det sydfynske øhav eller en jysk fjord.

Overnatning og turplanlægning

Overnatning den første weekend vil være på Klostermølle ved Mossø, her har N&U sekretariat og lejrskole. Overnatning foregår ude i telt, shelter, hængekøje eller bivuak.
På de fire efterfølgende kurser vil der være en del som bliver bestemt af deltagerne, I vil komme til at have indflydelse på hvor vi skal være. Men i udgangspunktet er det i kano på nogle jyske åer og søer, samt kajak i det sydfynske øhav eller en jysk fjord.
I vil blive delt ind i nogle mindre grupper fra gang til gang, som selv er ansvarlig for planlægning af mad, overnatningstype osv.

Forventninger og krav til deltagerne

For at deltage på uddannelsen er der nogle krav og forventninger du skal opfylde for at komme med på uddannelsen.

  • Du er over 16 år
  • At du fysisk kan holde til at være ude en hel weekend, hugge brænde, padle kano osv.
  • Fortrolig med vand, altså kan svømme og ikke gå i panik i forbindelse med redningsøvelser.
  • At du kan deltage på alle weekender, dette er nødvendig for at kunne gøre uddannelsen færdig og fordi de andre på holdet vil komme til at savne dig!
  • At man er indstillet på selv at være en aktiv del af uddannelsen, ansvar for egen læring.
  • At du er medlem af Natur & Ungdom

 

Pris og tilmelding 

Prisen er 6.000 kr for hele uddannelsen, der udbydes ikke delmoduler. Hvis du er aktiv i Natur & Ungdom og indstillet af din lokalbestyrelse er prisen 5.000 kr.

Tilmelding sker via nemtilmeldlinked:  

Der åbnes for tilmelding den 1 januar, senest tilmelding er 1 marts, men der er kun 16 pladser - så tøv ikke for længe!

Hvad er med i prisen?

Med i deltagergebyret er der en række udgifter som er dækket, der kan være nogen udgifter som du selv skal dække. Hvad er dækket af prisen?

  • Leje af kajak, kanoer, veste, pagajer og padler.
  • Beviser for førstehjælp, IPP 2, I1 og Sikkerhedskurset i kano.
  • Betaling for overnatning på lejrpladser.
  • Lån af grej fra Natur & Ungdom, spørg hvad vi har.
  • Forplejning den første weekend.

Jamen hvad er det så der ikke er med?

  • Transport til mødestedet og evt under kurset. Vi skal eksempelvis mødes et sted i det Sydfynske øhav til kajaktur, transporten fra dig og herned er noget du selv finder ud af.
  • Forplejning på de fire sidste kurser, dette er noget I internt i jeres gruppe planlægger…nogen vil gerne lave gourmetmad og andre vil gerne have pulvermad!
  • Personlig udstyr som sovepose, telt osv.
  • Det kan være en fordel med en våddragt til det våde element, hvis du ønsker sådan en er det noget du selv skal investere i. De kan koste fra 500 kr. – 1.500 kr. Dette bliver gennemgået på første kursus.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >