Hop til hovedindholdet

Landsforeningen Natur & Ungdom logo

Ulveforedrag d. 2 maj i Ørslevkloster/Skive.


Dato og tid

Torsdag d. 2. maj 2019 kl. 19:00 til 21:30

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 2. maj 2019 kl. 21:00

Sted

Ørslevkloster Skole, Hejlskovvej 27, 7840 Ørslevkloster Ørslevkloster Skole
Hejlskovvej 27
7840 Ørslevkloster

Ulveforedrag d. 2 maj i Ørslevkloster/Skive.


Arrangementsbeskrivelse

Syntes du også ulven er et spændende og måske endda kontroversielt dyr?! Så tag familie og venner med til en spændende og vild foredragsaften om dette spændende og fascinerende dyr. 

Netop denne aften vil du kunne møde en rigtig ulvenørd!

Ulvenørden er Thomas Boesdal, som bruger det meste af sin vågen tid på at "jagte" ulvene i et forsøg på at lære så meget om dem som muligt!

Foto Thomas Boesdal

"Langt størstedelen af det der findes på internettet om ulv er løgn..!" 

Derfor er det blevet Thomas' store hobby at finde facts om ulven i Danmark. Ellers ville han jo stadig være bange for ulven og måske endda skyde ulven, hvis han fik chancen. Kom og hør hvad han har lært og fundet ud af om vores ulve, når han holder hans berømte ulveforedrag.

Han er på meget kort tid blevet en meget populær foredragsholder om netop dette emne. Dette
er bla fordi han på dygtig vis kan formidle forskernes resultater på en saglig og let forståelig måde. Hans interesse for ulv, lokale engagement og færden i naturen, gør at han formår at koble teori, med praktisk viden samt egne oplevelser.

Han formidler på en levende og spændende måde, blandet med vestjysk humor som vi bedst kan lide det. Thomas mener ikke vi endnu har fået fokus på de virkelige udfordringer der er med at ulven er vendt tilbage til Danmark.

Han vil denne aften forsøge at klæde os alle på til at kunne gennemskue de relevante emner vi skal forholde os til, samt give os en indsigt i en af naturens allermest tilpasningsdygtige arter, med de udfordringer det giver.

Foto Thomas Boesdal

I løbet af aften vil han komme ind på følgende spændende emner:

Hvad skal vi med den ulv?

Konflikter med mennesker?

Hvad kan vi forvente?

Hvordan genkendes den?

Hvad er status på ulve i dk?

Hvad siger forskerne?

Hvilke udfordringer kommer der?

Jagt, husdyr, hunde og vildt og så ulv?


Undervejs er der masser af plads til spørgsmål og debat.

Selvom arrangementet er lavet af Natur & Ungdom Nordfjends er alle velkommen. Et evt overskud af aften vil gå til at lave flere aktiviteter med de lokale børn i naturen. 

Med i prisen er der kaffe og kage, som kan nydes i pausen. I pausen er der selvfølgelig også mulighed for at høre mere om Natur & Ungdom Nordfjends foreningen. 

Foto Thomas Boesdal
Lidt mere om foredragsholderen:
Thomas Boesdal, jæger, familiefar, naturelsker og kendt fra TV og aviser

Han har fulgt ulvene i dk siden 2012 via dna prøver, vildtkameraer, kadavere og spor og han har selv set dem masser af gange. Han er kendt i jægermiljøet som en entusiastisk jæger, i ulvemiljøet som en nysgerrig nørd der ikke falder for udokumenterede fakta, og som familiefar ses han tit og ofte med alle 4 børn på ryggen på jagt efter bævere, ørne, grævlinge, flagermus, guldsmede og ulve.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >